REVLER & HESTEHULLER
VEJRET
Gæsteskriver på denne side: Lektor H. C. Arnth Nielsen
Livredning.DK
 
Revler og Hestehuller

Nedenstående artikel, "Revler og hestehuller", er tilgået redaktionen
fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen

Revler 
Næst efter bølgerne er revlerne strandens mest fascinerende, udfordrende og farligste bekendtskab for kystlivredderen. 
Han ved, at specielt børnene betragter revlerne dels som mål for svømmeturen, dels som legeplads. Han ved også, at der er særlig dybt lige foran og lige bag ved revlen - en omstændighed, der skaber mange farlige situationer. Han ved også, at han skal passere revlerne, hvis han skal en smule til havs for at hente en surfer eller en madras - en passage, der er vanskelig og farlig og som ofte medfører en bordfyldt båd. Kystlivredderen ved også, at revlerne har hestehuller, og at disse huller må betragtes som strandens farligste element, specielt fordi de let kan flytte sig under en sommerstorm. 

Ja, kystlivredderen må i det hele taget opbygge et særligt forhold til revlerne, der flere gange om dagen bringer ham i højeste alarm beredskab. Måske bliver han en tidlig morgen ganske forbløffet over at se et par lokale fiskerjoller styre lige igennem alle revler uden mindste slinger i valsen. Fiskerne har ganske enkelt benyttet sig af de dybe hestehuller ved passagen af revlerne. 
Kystlivredderen kan naturligvis gøre det samme, når han har lokaliseret alle hestehuller på sin strand. 

Revledannelse


LIVREDNING.DK
 LIVREDNING.DK SPECIAL NYT
 VIDEO/AUDIO
ARANCIA redningsbåd
Rügen-Binz kystlivredderne
 FLERE BERETNINGER
Kystlivredder 2001 - Beretning af Christian Høgh Aziz
Virkelighedens Baywatch - Beretning af Høyer-Kruse & Hede Simonsen
Rødhus 2001 - Beretning af Jeppe Bredahl Pedersen
En Verden til Forskel - Beret-
ning af Bianca Carstensen
 EKSTRA INFORMATION
BEACH-kørestole
Animation af hestehul
RID-faktoren: En lumsk drukneårsag
 RESOURCES
Lær kystlivreddernes SIGNALFLAG at kende
NY livredningsbog
Online Debat Forum
De fleste mennesker betragter revlerne som noget helt naturligt, hvad de også er. De har ligget der altid, og tilsyneladende er der tre revler ved alle strande - første, anden og tredie revle. 
Slet så simpelt er det ikke, men opfattelsen skyldes sikkert litteraturen og mediernes beretninger om strandede skibe. 

Enhver kan se disse hvide sandvolde som lyse striber under havoverfladen. Er der en smule vind, brækker bølgerne over revlerne - specielt første og anden revle. Kun i hårdt vejr ses brænding over tredie revle. 

Et naturligt spørgsmål er, hvordan revlerne er dannet og er der altid tre ?? Det sidste spørgsmål er lettest besvaret. Nej, der er ikke altid tre, ofte er der kun to og nogle steder slet ingen. Revledannelsen er udelukkende afhængig af vanddybden og bølgernes størrelse og ikke af afstanden fra kysten. Afstanden mellem revlerne og afstanden mellem kyst og yderste revle er afhængig af strandplanets hældning. Er hældningen kraftig, rykker revlerne tæt på kysten. 

Når dybden er 0.8 gange bølgerne, vil bølgerne bryde. Den faldende vandmasse sætter grus, sand og sten i bevægelse, der opstår en fordybning i havbunden. Bag fordybningen aflejres materialet igen, og her dannes revlen (yderste revle). Efter brydningen ved yderste revle er der ofte tilstrækkeligt energi til at gendanne bølgerne (mindre bølger), der igen vil bryde, når vanddybden er passende, og en ny revle (indre revle) vil opstå på præcis samme måde som yderste revle. 

Denne revledannelse er konstateret ved forsøg og ved iagttagelse i naturen. Samtidig konstateret den tidligere nævnte særlige dybde foran og bag en revle. Det såkaldte trug. 

Revledannelse skyldes hovedsagelig efterårets og vinterens hårde storme med tilhørende høje stormbølger. Bølgegangen i sommermånederne er normalt helt anderledes og har ikke nogen revledannende effekt. 
Man kunne forvente, at sommerens normalt stilfærdige bølger ville jævne revlerne, men hertil er effekten for svag, så vi må trækkes med revlerne hele året. 

Som nævnt kan et kraftigt stormvejr ændre på revlerne, deres profil og indbyrdes afstand. Hestehullerne kan lukke og nye åbne, men revlerne vil altid være der. 

Yderste revle er i øvrigt meget konstant, fordi den kun påvirkes af de største bølger. De indre revler er mere mobile og udsat for flytninger (figur #7 under udarbejdelse). 

Hestehuller


Revler & Hestehuller
Revler, revledannelse, hestehuller, strøm & bølger.

Animation af hestehuller
Se en animation af hestehuller

Hestehuller (reportage)
Disse druknemaskiner ville være en Stephen King gyser værdig, mener Vesterhavs-kystlivredder...
Hestehuller er allerede nævnt - også under afsnit Bølger, men da denne naturskabelse har så stor betydning og er så farlig for badefolket, er det rimeligt at give en uddybende forklaring. 
Når bølgerne brækker, sendes store vandmængder ind mod kysten, mere vand for hver bølge. Denne vandmængde inden for revlerne kan ikke øges i det uendelige, vandet må finde ud igen. En direkte tilbagestrømning kan ikke ske på grund af revlerne. Der dannes strømme, som går parallelt med kysten og revlerne. På bestemte steder lykkes det strømmen at gennembryde revlen og vandet vælter ud mod havet. 

Den meget stærke strøm i revlegennembruddet skaber hurtigt en meget dyb og bred kanal. Et hestehul er dannet. I kanalen findes som sagt en kraftig udadgående strøm, som er særdeles farlig for badefolket. 

Bliver man uforvarende grebet af strømmen i hestehullet er situationen meget farlig også for dygtige svømmere. De fleste vil pr. refleks svømme ind mod land mod strømmen, men det er faktisk det værste man kan gøre. Man kommer ingen vegne, ja, bliver måske trukket længere ud. Kræfterne forsvinder og panikken breder sig. En drukneulykke er under opsejling. 

Svømmeren eller den badende bør ikke kæmpe imod, men lade sig føre længere ud, hvor strømmen er i aftagende. Her forsøger man at svømme langs med revlen et stykke, indtil strømmen er næsten forsvundet. 

Nu kan man svømme mod land og komme i sikkerhed. Er man ikke svømmer og havner i et hestehul, er situationen straks katastrofal. 
Man har kun kystlivredderen at håbe på. 

Man kan havne i et hestehul ved at svømme langs stranden tæt på revlen, eller man kan løbe og lege på revlen og pludselig 'falde i et hul' - hestehullet. 

(figur #8 under udarbejdelse)
Hestehullerne er kystlivredderens mareridt. Han bør kende deres placering og være dobbelt agtpågivende, når en badende nærmer sig hestehullet. Man kan naturligvis afmærke hestehullet med kraftige bøjer, men det ville virke som en magnet på badefolket og uheldene eller ulykkerne ville være selvskabte. 

Det skal sluttelig nævnes, at ikke alene vindbølgerne med tilhørende bølgestrømme kan skabe hestehuller, men også skibsbølgerne og specielt bølgerne fra hurtigfærgerne kan skabe hestehuller. 
Der er altså aldrig fred på den strand, som har skibre tæt på. 
Kystlivredderen må anstrenge sig til det yderste og hele tiden forsøge at finde de nye huller.

(figur #9 under udarbejdelse)
Opdag hestehullet
-før det opdager dig..
Hér kort nogle kendetegn:
Vand, der antager en let gråbrunlig farve forårsaget af ophvirvlet sand, tang og blandet bundmateriale. Overfladeskum, der tydeligvis ikke er fra brændingernes skumstriber, men ligner det brusende overfladevand, der ses efter en sejlende færge. Afbrudte skumstriber: Bølger knækker ved det “kritiske punkt”. Det er, hvor vanddybden er på ca. 1,3 gange bølgehøjden. Derfor skumstriberne. Sidder man så inde på stranden og opdager, at en skumstribe er afbrudt, så er der nok længere ned til havbunden end de 1,3 gange bølgehøjden. Måske der dér så er en fordybning i revlen. Et hestehul. Desværre tiltrækkes mange badegæster af et sådant sted på revlen, der er uden brænding og skumstribelinie. De tror, de har valgt det roligste sted at svømme. Men nej. Det fortryder de...
Ophvirvlet tang, som “på mystisk vis” flyder med strømmen udad, modsat bølgefronten.
Kruset overfladevand uanset at vandet omkring er roligt. Dette vink er ofte intet værd, da kruset vand jo dårligt ses i krap sø, hvor hestehullet for alvor er sultent.
**
Har De spørgsmål om hestehuller, tilføjelser - eller erfaringer, De selv har haft - og nu ønsker at dele med andre - da E-mail os gerne på
livredning@livredning.dk.

**

Up | Down | Top | Bottom
Strømme 

Strømme eller vandbevægelser opstår af forskellige årsager. Er der af en eller anden grund opstået forskel i vandhøjde eller vandstand, så store vandmængder skal flyttes for at udligne forskellen, vil der opstå en strøm eller vandbevægelse. 
I Danmark er vinden den vigtigste strømskaber, hvor man i lande, der ligger sydligere og ud mod de store verdenshave, har tidevandet som den vigtigste strømskaber. 

I den sydligste del af Danmark, på den jyske vestkyst, kan tidevandet også være en vigtig strømskaber. Vadehavet er særdeles udsat. 
Lufttryksændringer kan virke på samme måde som vinden. Opstår et højtryk og et lavtryk samtidig og med få hundrede kilometers afstand, vil der opstå en vandstrøm mod lavtrykket, fordi højtrykket ligesom trykker vandet lidt ned (fænomenet kendes særligt i indre danske farvande). Vandets saltholdighed spiller også en rolle. I perioder med rolige vindforhold kan konstateres modsat rettede strømme i bælterne og Øresund. Det 'tunge' saltholdige vand fra Kattegat glider langs bunden ned i Østersøen, og det lettere vand fra Østersøen (udløb fra de tyske floder) strømmer mod nord i de øverste vandlag. 

Strøm og Bølger


Som nævnt skabes bølgerne oftest af vinden. Bølgerne kan skabe strøm, og derfor kan det være svært at adskille bølger og strøm. 
Løber strømmen i samme retning som bølgerne, medfører dette, at bølgerne bliver større og bølgehøjden lavere. Det omvendte er også tilfældet. Løber strøm og bølger i hver sin retning (mod hinanden), bliver bølgelængden mindre og bølgehøjden større (figur #? under udarbejdelse). 

Jævnfør nævnte kan strømme i det åbne hav have forskellige retninger, men i kystområderne eller i den såkaldte kystzone tvinges strømmen til at gå parallelt med kysten. Den jyske vestkyst har således konstant en nordgående kyststrøm. 
Helt inde ved kysten skaber bølgerne særlige strømbilleder, hvis retning er afhængig af den vinkel, hvorunder bølgerne rammer kysten. 

Bølgestrømmene er særligt fremtrædende tæt på kysten, og har derfor betydelig indflydelse på kysten og kystliniens udformning. 
Bølgestrømmene langs kysten kan udmærket være modsat den egentlige kyststrøm. 

Det er en kendt sag, at den jyske vestkyst er en udsat kyst, hvor strømme og bølger river og flår. Man har flere steder forsøgt kystlikring - udlæg af sand og sten, høfder, betonklodser m.m. 

Sikringen er ikke uden effekt, men den er dyr og myndighederne vægrer sig ofte mod de store udgifter.
(figur .#10 under udarbejdelse) 

Ovenstående artikel, "Revler og hestehuller", er tilgået redaktionen
fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen

 
Copyright © 1990-2005  *  Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion