Livredning.DK
Genkendelse af en drukneulykke
Skal en kystlivredder udøve eller assistere ved en redningsaktion, er der to hovedfaktorer, der kan influere på udfaldet. 
  • Tidlig opdagelse af problemet.
  • Øjeblikkelig opfattelse af ulykken som en hændelse, der kræver hurtig redningsindsats.
Eksempler på ulykker 
  • En badegæst har mistet fodfæstet ved en revlens lave vand og er ført ind i trugets dybe vand, hvor han ikke kan bunde.
  • En badegæst er fanget i et hestehul, der med stor hast fører ham til havs.
  • En svømmer har en lille fremdrift eller slet ingen i et forsøg på at nå tilbage til strandkanten.
  • En person på en luftmadras er fanget af strøm eller vind og føres til havs.
  • En svag svømmer jagter en bold ud mod det dybe vand.
Eksempler på andre indikatorer 
  • Råb efter hjælp
  • Personer står et sted på stranden og kigger intenst ud mod horisonten
  • En båd med bugen i vejret
  • Personer iler fra strandbredden mod vandkanten
Træning og øvelse vil hjælpe kystlivredderen til at kunne identificere ovennævnte typer af drukneulykker. Vigtigst af alt: Kystlivredderen må lære at opdage (genkende) karakteristika ved drukneulykker. 

Kategorier af drukneulykker 
De, der er i vanskeligheder eller er ved at drukne, viser ikke alle de samme tegn. Mange mennesker hverken kæmper for livet eller vifter for hjælp. Nogle gange har man hørt om drukneulykker, hvor forulykkede ikke fik hjælp, da han blev set iført en redningsvest og derfor blev formodet uden for livsfare. 
LIVREDNING.DK
 LIVREDNING.DK SPECIAL NYT
 VIDEO/AUDIO
ARANCIA redningsbåd
Rügen-Binz kystlivredderne
 FLERE BERETNINGER
Kystlivredder 2001 - Beretning af Christian Høgh Aziz
Virkelighedens Baywatch - Beretning af Høyer-Kruse & Hede Simonsen
Rødhus 2001 - Beretning af Jeppe Bredahl Pedersen
En Verden til Forskel - Beret-
ning af Bianca Carstensen
 EKSTRA INFORMATION
BEACH-kørestole
Animation af hestehul
RID-faktoren: En lumsk drukneårsag
 RESOURCES
Lær kystlivreddernes SIGNALFLAG at kende
NY livredningsbog
Online Debat Forum

Imens drukneulykker ikke altid udarter sig ens, har undersøgelser indikeret, at der er 4 generelle kategorier af drukneulykker: 

En femte kategori, kan hedde DEN KOMPETENTE SVØMMER i vanskeligheder. Denne appendix-kategori kan udmærket passe ind i en af - eller alle de fire kategorier. Den kompetente svømmer i vanskeligheder kan have forskellige karakteristika afhængigt af omstændighederne. De mest almindelige omstændigheder, der kan bringe en kompetent svømmer i vanskeligheder er: 
  • Effekten af koldt vand
  • Effekten af alkohol
  • Abnorme strømforhold
  • Hestehuller og tidevand
  • Båd ulykker
  • Farer fra omgivelserne (denne kategori er meget "bred" og giver spil til fantasien)
VIGTIGT: For alle fire hovedkategorier ovenfor, må det huskes, at drukneulykker sjældent svarer helt til beskrivelsen. Mennesker og omstændigheder kan variere. 

Simulering af drukneulykker 
Simulering af drukneulykker er af væsentlig værdi for kystlivredderen, da det tilfører ham: 

  • Varierende træning
  • Forøget evne til hurtig genkendelse af drukneulykkers art og karakter.
  • Forøget dømmekraft i pressede situationer.
Simulering af drukneulykker bør indgå i de tidligste stadier af enhver kystlivredderuddannelse. Kandidaterne skiftes til at være simulant og redningsmand. 

Ved også at prøve at agere druknende person, kan kystlivredder-kandidaten opnå empati og forståelse forståelse for et potentielt drukneoffers behov.

[Se også Frank Pia´s studier af Drukning på Video]
 


Copyright © 1990-2005  *  Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion