Livredning.DK
Online debat forum for Livredning i Danmark
Giv gerne dit online bidrag til vort livrednings debat forum. Debatemner ses nedenfor:
DEBATREGLER. Debatten er fri. Men indlæg, der af redaktionen skønnes at være ærekrænkende eller i strid med straffelovens bestemmelser, vil blive slettet. Det samme gælder falske, eller anonyme indlæg. Du kan deltage i debatten ved at kommentere indlæg, skrive dit eget indlæg eller ved at stille spørgsmål.
English speaking visitors please [click here] to go to our International Lifeguard Discussion Forum.
Forum: Kystlivredning i Danmark
I dette forum kan du stille spørgsmål og/eller debattere den Kystlivredning, der foregår ved Danmark's badestrande
Emne: Hornbæk-drukneulykke under livredder-volleyball
Navn: Lene
E-mail:
Dato: 17-07-2002  23:03
Nedenstående fandt jeg på TV2's hjemmeside den 17. juli:

"

BAGGRUND

onsdag d. 17. juli 2002 kl. 14:30
Fokus på badesikkerhed efter drukneulykke


En tragisk drukneulykke i Hornbæk, hvor en otteårig dreng druknede og hvor to andre børn var tæt på at miste livet, sætter sikkerheden ved institutioners strandture i fokus.


LINKS


Rådet for Større Badesikkerhed: www.badesikkerhed.dk

De Nordsjællandske Livreddere:
www.proff-kystlivredning.dk

Danske Livreddere:
www.livredning.dk


Formand for BUPL Bente Sorgenfrey siger til Ritzau at der har eksisteret et fælles cirkulære med meget præcise baderegler fra 1973, men at det ikke længere eksisterer.

"Nu er ansvaret lagt ud til kommuerne, og man kan da godt blive nervøs for, at ikke alle kommuner har indskærpet præcise regler for badning," siger Bente Sorgenfrey.

Cirkulære skrottet
Hun oplyser at mange institutioner stadig følger reglerne i det skrottede cirkulære.

"Det sagde, at i forbindelse med badning måtte en voksen have fem børn med, og hvis antallet var større, skulle der en ekstra voksen med. Desuden var der regler om, at man skulle kunne noget om genoplivning," siger Bente Sorgenfrey.

På baggrund af tragedien i dag i Hornbæk vil BUPL tage badereglerne op.

Uansvarligt
"Vi bliver nødt til lige at følge op med kommunerne," siger Bente Sorgenfrey.

Hun betoner, at en frivillig institution som Kulturværkstedet Dagmar på Vesterbro, der betjener sig af frivilling arbejdskraft, imidlertid ikke er omfattet af kommunale regler.

"Men der er ingen tvivl om, at dagens hændelse er uansvarlig. En voksen kan ikke bevare overblikket over 12 børn på en strand med mange andre mennesker og bølger."

Regler skal gennemgås
I politiet arbejdes der også på, at ulykker som dagens skal undgås fremover.


DE GENERELLE BADERÅD



Lær at svømme og springe rigtigt

Bad aldrig alene

Bad kun hvor det er tilladt

Gå kun ud til navlen

Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok

Svøm langs kysten

Bad aldrig med alkohol i blodet

Gå op, når du begynder at fryse




"Vi skal lære af denne ulykke," understreger politiinspektør Leo Lærke fra Helsingør Politi.

Han forsøger at få kendskabet til ulykken udbredt, så andre kan lære af den og undgå at ende i samme situation som pædagogen og børnene fra Vesterbro, og så reglerne eventuelt kan strammes op.

Ingen uniform uden for arbejdstid:

"Ingen kan holde styr på 12 børn. Så det duer ikke med een pædagog til sådan en tur. Det er forfærdeligt for hende, men det gør det ikke mindre betænkeligt. Der burde have været to-tre pædagoger med på sådan en tur," mener han.

Samtidig burde livredderne på stedet undgå at blive hængende med vennerne på stranden iført livredder-"uniformen". Personale fra livredderstationen var blevet på stedet, da de fik fri klokken 18 - inden ulykken indtraf. De var optaget af at spille volleyball og forberede en grillaften.

Men da de fortsat bar tøj med teksten "Livredder" kan det have forledt pædagogen til at tro, at der var opmærksomme livreddere på stedet.

Ingen retlige konsekvenser
"Deres koncentration om det her er jo væk, når de har fri. Det var nok en god idé, om de ikke fremtrådte i arbejdstøj som livreddere, når de ikke var på arbejde. Ellers skal man være klar over, at det forpligter til et ansvar," vurderer den erfarne politiinspektør.

Han oplyser, at sagen ikke får retlige konsekvenser for pædagogen.

"Det, der skete, er tragisk nok for hende."

"

vh/lene

Svar:

Send dette debat-indlæg til en ven.

[ KONTAKT REDAKTIONEN ]


Kend kystlivredderens FLAG
KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder.
Foto: Livredning.DK




Livredning.DK

WWW Livredning.DK
Kystlivredning-artikler
[Opgaverne på stranden] [Kystlivredder-FOTOS] [Redaktion]
Copyright © 1990-2005
Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK

ANNONCER:
SPEEDO.com Surf Life Saving Australia Lifeguardskills UK CSLSA California Surf Lifesaving Association Surf Life Savers UK American Lifeguard Association United States Lifesaving Association Lifesaving.COM - Lifesaving Resources Inc. Landinspektør DK-finder
Fastfreeway Autohits Fastfreeway Autohits Fastfreeway Autohits Fastfreeway Autohits